Catrina færdiguddannet på EGU
Catrina afslutter uddannelse fra Produktionshøjskolen Djursland Torsdag d. 29 marts var flaget igen hejst på Produktionshøjskolen Djursland. Denne gang var det i anledning af, at Catrina Folkmann kunne afslutte en 2 – årig uddannelse som kvalificerer hende til jobbet som handicaphjælper. Catrina var efter et forløb på Produktionsskolen, hvor hun havde afprøvet mulighederne som både skovarbejder og anlægsgartner inden hun kom i gang med det, som hun har et oplagt naturtalent til. Nemlig med sit store ”omsorgsgen” at yde hjælp til mennesker som ikke er i stand til at klare sig selv. Gennem det sidste år har Catrina været i et praktikforløb på Syddjurs Bo – og aktivitetstilbud Marie Magdalene, hvor der blev sat meget pris på hendes arbejde. Hun kan derfor, efter endt EGU, se frem til at fortsætte på Syddjurs bo – og aktivitetstilbud. Produktionshøjskolen Djursland har lige nu, foruden 45 produktionsskoleelever 25 andre unge i gang med EGU, hvoraf de 11 afslutter uddannelsen i år.
Ny linie: Børn og Omsorg
Børn og Omsorg er for dig som overvejer en pædagogisk uddannelse eller på anden måde ønsker at arbejde med mennesker "i alderen 0 – 100 år.
På Linien kommer du blandt andet til:
- At arbejde med pleje og omsorg
- At beskæftige dig med børns udvikling og hvad de kan på forskellige alderstrin.
- Psykologi for at forstå menneskers reaktionsmønstre
- Forberede og afvikle aktiviteter for børn i alderen 3 til 8-9 år.
- At være i praktik i daginstitution og ell. plejesektoren
Udover aktiviteter har du mulighed for at deltage i skolens almene undervisning og øvrige tilbud.
Hvis du har lyst til at høre mere om "Linien Børn og Omsorg" kan du kontakte skolen på 87741700
